Manganmangel er det største uløste planteernæringsmæssige problem ved dyrkning af især vinterbyg og vinterhvede i Danmark. Symptomer på manganmangel er kraftigst, hvor jorden er løs eksempelvis mellem traktorspor som vist på nedenstående billede.
Risikoen for manganmangel stiger med aftagende lerindhold, stigende reaktionstal og stigende indhold af humus i jorden. Symptomer på manganmangel er forskellig fra afgrøde til afgrøde, men generelt optræder manganmangel på de nydannede plantedele, idet re-mobiliseringen af mangan fra ældre til nye plantedele er meget begrænset. Kornafgrøderne får lyse og blege blade (kloroser) og under svær manganmangel talrige gule til brune bladpletter (nekroser) som vist på nedenstående billede. Bladene og planten optræder slapt og rødderne er tynde og dårligt udviklede. I vintersæd kan symptomerne med lyse blade og nekrotiske bladpletter allerede forekomme om efteråret, hvorefter planterne er følsomme for frostskade og der er da stor risiko for udvintring.
Manganmangel kan ikke afhjælpes ved traditionel bredspredning af kunstgødning, sådan som det kendes for de øvrige essentielle plantenæringsstoffer, da mangan umiddelbart efter udbringning iltes til plante-utilgængelige former i jorden. Derfor løses problemet traditionelt ved bladgødskning med flydende letopløselige manganholdige salte. Denne behandling skal iværksættes tidligt i vækstperioden og må ofte gentages 6-8 gange for at være effektiv, da mangan ikke kan transporteres frit i planten. Mangan har derfor kun en effekt på de dele af planten, hvor bladgødskningen har direkte kontakt med plantevævet, og nyt plantevæv bliver derfor hurtigt manganmanglende.
Effektiv bekæmpelse af manganmangel er afhængig af en tidlig diagnosticering af afgrødens manganstatus med henblik på at klarlægge, om planterne har behov for bladgødskning. For sen diagnosticering af manganmangel og derfor utilstrækkelig behandling resulterer ofte i udbyttetab og kostbare omsåninger af afgrøden. Desuden bør det løbende kontrolleres, om der er behov for gentagne behandlinger i løbet af vækstsæsonen. Diagnosticeringen kompliceres betydeligt af, at unge planter sjældent udviser tydelige visuelle mangel-symptomer.